Hvad er Førstevælger?

Alt for længe har politik kun handlet om dem, der kan stemme. Det har resulteret I en ungdom, der ikke selv har lyst til at engagere sig demokratisk. Faktisk er det halvdelen af eleverne fra 4. – 10. klasse, der ikke har lyst til indflydelse. Det er for dårligt, og det vidner om, at den politiske debat lige nu ikke formår at favne os elever. I forbindelse med valgkampen frem mod folketingsvalget i 2022 har vi hos Danske Skoleelever lanceret kampagnen ”Førstevælger”. Kampagnen har til formål at sætte eleverne først. Vi skal være førstevælgere, når det gælder vores skole, for vi er dem, der bedst ved hvad vi har behov for. Kampagnen bygger derfor på fire mærkesager valgt af Danske Skoleelevers bestyrelse. De fire mærkesager er konkrete, jordnære forslag til tiltag, der kan være med til at forbedre os elevers skoledag. Mærkesagerne er: Gratis skolemad, lektiefri skole, indfør mentale fridage og en genoprettelse af talentindsatsen. Du kan se meget mere om de forskellige mærkesager her på hjemmesiden.  

Normalt kan man som vælger tage en valgtest og se, hvor enig man er med politikerne. Vi mener, det skal være den anden vej rundt. Derfor har vi lavet ”elevernes valgtest,” som du også kan finde her på siden. Som folketingskandidat kan du tage testen og på baggrund af en masse elevers besvarelser se, hvor enige du er med os.  

Optil og under valgkampen er Danske Skoleelevers formand på besøg hos både politikkerne og skoler, hvor eleverne og politikkerne har mulighed for at vælge hvilken mærkesag, de synes er den vigtigste. Vi ønsker nemlig et fortsat stærkt samarbejde mellem elever og politikere også efter valgkampen! 

Tag valgtesten her

De fire mærkesager

Alle elever skal have ret til minimum ét frokostmåltid. Vi ved fra forskning, at vi lærer bedst når vi er mætte. Derfor bør alle elever kunne gøre krav på et måltid I løbet af skoledagen. Desuden kan skolemad spille en afgørende rolle, i at mindske betydningen af hvilket slags hjem, man som elev kommer fra. Flere af de lande vi normalt sammenligner os med i Norden, f.eks. Sverige og Finland har i flere årtier stillet mad til rådighed for deres elever, vi mener derfor at forslaget også er inden for rækkevidde. 

Som elever bruger vi en stor del af vores liv i skolen. Derfor skal der være plads til at holde fri og dyrke fritidsinteresser når vi har fri for skole. Det kan vi ikke hvis vi har en hel masse lektier for. Desuden har alle elever vidt forskellige forudsætninger for at få hjælp til lektierne derhjemme, det skaber en urimelig ubalance mellem os elever. Vi tror samtidig at en lektiefri skole vil være med til at gøre eleverne er mere motiverede for undervisningen, når de rent faktisk er i skole.   

Alt for mange mistrives i dag i skolen. Vi mener at vi elever er klar til selv at tage en aktiv del i kampen, for at skabe mere trivsel. Når vi snakker trivsel, handler det tit om ting der ligger uden for elevernes rækkevidde at ændre. Vi mener at vi ville kunne skabe en god konkret forandring, ved i højere grad at myndiggøre os elever. Det skal ske ved at alle elever får ret til en årlig mental sundhedsdag. Den mentale sundhedsdag har flere formål. For det første skal den give eleverne et redskab til at forebygge mistrivsel og for det andet skal den nedbryde stigma omkring mental sundhed. I dag er det at have dårligt mentalt alt for ofte tabubelagt. Det kan en årlig mental sundhedsdag være med til at ændre på, da det vil sætte gang i en samtale ude i klasselokalerne, om hvad mental sundhed handler om.

Alle elever er gode til noget og vi vokser når vores evner bliver anerkendt. De evner skal plejes og passes så alle oplever at blive udfordret og udvikle sig imens de går i grundskole. Også de fagligt dygtige elever skal favnes, så de oplever at kunne fordybe sig i lige netop det, de er gode til. Vi mener derfor hos Danske Skoleelever, at talentindsatsen skal genoprettes. Det kan både ske i et bredere samarbejde med ungdomsuddannelserne, der retter sig mod udskolingen, og som en mere konkret indsats i de små klasser hvor højt begavede børn oplever at blive en del af et fællesskab, som de kan spejle sig i.